lørdag den 2. maj 2009

Disneyland Paris for hele familien

I år har Disneyland Paris fokus på Mickey Mouse og der foregår en masse festivitas omkring Mickey og hans venner hele sommeren.

Hvis man har børn med til Paris, kommer man nok ikke uden om et besøg. Man kan enten vælge en pakkerejse til Disneyland Resort Paris og bo i området, eller man kan vælge at bo i Paris by og tage en tur ud til Disneyland. Hvad familien vælger kommer sikkert an på, hvem der spørges og hvem der ender med at bestemme.

Hvis man skal se hele Disneyland området, kræver det jo nok en uges tid - specielt om sommeren, da der kan være ret lange køer ved forlystelserne. Og der er mange af dem.

En stor fordel er jo at når man først er kommet ind, så er alt "gratis" - eller med andre ord, så er alle forlystelserne med i entrebilletten. Hvis man har valgt en pakkerejse f.eks. til Davy Crockett Ranch, så inkluderer pakken også entre til begge Disney parker hele ferien. I øvrigt er børn under 7 år gratis med i år.

Hvis du ikke har været i Disneyland før, så bemærk at parkeringspladsen er gratis og enorm. Men I behøver ikke at gå hele vejen op til indgangen. Der kører folk rundt og samler gæsterne op hele tiden. Bare husk hvor du har parkeret bilen ;-)

Hvis du har tips og gode historier om Disneyland Paris, så giv en kommentar til denne blogpost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er meget velkommen til at kommentere denne blogs artikler. Dine kommentarer vil blive modereret af ejeren af bloggen.